Account Development Representative

Position:Account Development Representative

Job Description:

Kørende salgstalent til international elektronikkomponent distributør

Er du teknisk stærk, lærevillig og selvmotiverende? Så er her chancen for at prøve dig selv af i en spændende salgsrolle med masser af frihed, en bred kontaktflade og gode udviklingsmuligheder.

Velkommen til Arrow Components Denmark

Arrow Denmark er en del af den globale elektronik- og IT-koncern, Arrow Electronics. Vi leverer produkter, services og løsninger til industrielle og kommercielle brugere af elektronikkomponenter og enterprise computing løsninger. Med kontorer i det meste af verden tæller vi mere end 16.500 medarbejdere, hvoraf ca. 650 findes i Norden.

I Danmark er vi i alt 43 medarbejdere, der byder velkommen til et innovativt arbejdsmiljø fyldt med engagerede kolleger, som alle er specialister inden for deres felt. Lige nu søger vi 2 nye kolleger, som kan opbygge et stærkt netværk og afdække kundepotentiale, med base enten i Herlev eller Silkeborg.

Afdæk behov hos eksisterende og nye kundeemner

Som vores nye Account Development Representative (ADR) får du en central rolle, hvor du genererer leads og afdækker kundebehov. Størstedelen af din tid er du ude hos kunderne, og mange af dine leads vil du finde blandt kunder, som tidligere har benyttet sig af vores løsninger. Du ser på muligheder og med fokus på løsningssalg bruger du din tekniske forståelse for kundens produkter til at afdække, hvor vores tjenester og produkter kan gøre en forskel.

Opbyg en stærk relation til dine kunder

Du kører typisk ud hjemmefra, og ca. en dag om ugen er du på kontoret, hvor du booker møder, vurderer markedet og leder efter relevante kontakter. Du bibeholder den tætte relation til de kunder, du bygger op, og har selv ansvaret for udvikling og kundepleje. Du vil selvfølgelig få rig mulighed for at sparre med dine kolleger, som gerne kommer med gode ideer og indgangsvinkler samt til potentielle kundeemner.

Vi klæder dig godt på

På kontoret venter et stærkt team – i Silkeborg er vi 11, og i Herlev er vi 32 kolleger. Vi har en god stemning og hjælper hinanden, så du bliver klædt godt på, inden du bliver sendt ud i marken. Vores support-organisation er i top, og du kan se frem til en spændende hverdag i en international virksomhed med kontakt til kolleger over hele Europa. Her er gode udviklingsmuligheder, og vi lægger stor vægt på at støtte vores medarbejdere i dygtiggørelse og karrieremål.

Selvmotiverende og udadvendt

Der er flere indgangsvinkler til stillingen, og du behøver ikke at komme med en masse erfaring. Det vigtigste er din imødekommende personlighed. Du er typen, der tager initiativ og opsøger muligheder. Desuden er du ikke bange for at tage telefonen og møde folk, og du forstår at skabe nye relationer og fastholde vores nuværende kunder.

  • Du har en teknisk baggrund og/eller en stor interesse og erfaring inden for teknik, da du skal kunne afdække kundens behov og forstå deres udfordringer. Det er en klar fordel, hvis du kender til elektronikkomponenter.
  • Du har et stærkt salgstalent og forhandlingsevner, der er helt i top.
  • Du har et godt kendskab til MS Office, særligt Excel og PowerPoint.
  • Du er flydende på dansk og engelsk i skrift og tale.
  • Du har kørekort, og du er formentlig enten bosat i nærheden af Herlev eller Silkeborg.

Lyder det som noget for dig?

Vi holder samtaler løbende, så upload snarest din ansøgning og CV. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Erik Hansen, Sales Director Nordic på [email protected]

Vi glæder os til at høre fra dig.

Lær mere omkring Arrow her:

https://www.youtube.com/watch?v=GNrC3gVR7RM

https://www.youtube.com/user/ArrowFiveYearsOut

https://www.fiveyearsout.com/

Location:Herlev

Time Type:Full time


Meet Some of Arrow Electronics's Employees

Will P.

Applications Engineer

Will leads the technological enhancements to Arrow’s Sam Car Project. He oversees and contributes to development of its microcontrollers, firmware, and MEMS sensors.

Jaqueline M.

Global Cloud Business Analyst

Jaqueline specializes in cloud business operations by helping new clients onboard and connect with Arrow’s marketplace, implement solutions, and understand best practices to optimize outcomes.


Back to top